Den nye maskinforordning nærmer sig – hvad betyder den for hydraulikken?

19 august 2026

Den 20. januar 2027 begynder EU’s nye maskinforordning at finde anvendelse. For hydraulikbranchen betyder den ikke en helt ny måde at tænke sikkerhed på, men digitalisering, elektrohydraulik og opkoblede maskiner gør, at sikkerhed må betragtes i et bredere perspektiv.

Maskiner med hydrauliske systemer har længe været omfattet af omfattende sikkerhedskrav. Høje tryk, store kræfter, lagret energi og tunge laster indebærer risici, som konstruktører, producenter og brugere skal håndtere.

Den 20. januar 2027 ændres regelgrundlaget, når EU’s maskinforordning, forordning (EU) 2023/1230, begynder at finde anvendelse og erstatter det nuværende maskindirektiv 2006/42/EF.

For dem, der arbejder med hydraulik, betyder ændringen ikke, at tidligere sikkerhedsprincipper bliver forældede. Mange grundlæggende krav vil være genkendelige. Maskinteknologien har dog ændret sig markant, siden det nuværende maskindirektiv blev udarbejdet. Hydraulik, elektronik, sensorer, software og kommunikation er i dag ofte dele af det samme system.

Det er en udvikling, som den nye maskinforordning i højere grad tager højde for.

Fra maskindirektiv til maskinforordning

En vigtig ændring er selve lovgivningens form. Det nuværende regelsæt bygger på et EU-direktiv, som er gennemført i medlemslandenes nationale bestemmelser. Den nye lovgivning er derimod en EU-forordning og bliver direkte gældende i medlemslandene.

I Sverige ophører Arbejdsmiljöverkets forskrifter AFS 2023:4 om produkter – maskiner med at gælde, når den nye forordning begynder at finde anvendelse.

For maskinproducenter er den 20. januar 2027 derfor en vigtig dato at have styr på.

Det betyder dog ikke, at alle maskiner, som allerede findes ude i industrien, pludselig skal bygges om. Reglerne skal ses i forhold til blandt andet, hvornår en maskine er bragt i omsætning eller taget i brug, og hvad der senere bliver gjort ved den.

Netop ændringer og moderniseringer af ældre maskiner vender Fluiden tilbage til senere i artikelserien.

Hydraulikken er ikke længere et isoleret system

Et traditionelt billede af et hydraulisk system er relativt enkelt: en pumpe skaber et flow, ventiler styrer olien, og cylindre eller motorer omdanner den hydrauliske energi til bevægelse.

I moderne maskiner ser virkeligheden ofte anderledes ud.

En bevægelse kan begynde med information fra en føler. Signalet behandles i en elektronisk styreenhed og af software, som afgør, om bevægelsen må udføres. Derefter styres en proportional- eller servohydraulisk ventil, som igen bestemmer, hvordan cylinderen eller hydraulikmotoren bevæger sig.

Sikkerheden findes dermed ikke nødvendigvis i én enkelt komponent.

Den kan findes i hele kæden:

føler → elektronik → software → ventil → hydraulik → mekanisk bevægelse

Det gør funktionel sikkerhed stadig vigtigere også for hydraulikbranchen.

Bosch Rexroth er en af de leverandører, som fremhæver denne udvikling frem mod den nye maskinforordning. Virksomheden peger blandt andet på, hvordan elektroniske sikkerhedsfunktioner og stigende automatisering betyder, at sikkerhed skal håndteres på systemniveau.

For en hydraulikkonstruktør betyder det, at det bliver stadig sværere at trække en tydelig grænse mellem hydraulik og styresystemer.

Når en ventil bliver en del af sikkerhedssystemet

En hydraulikventil kan have til opgave at bestemme retning, flow eller tryk. Men den samme ventil kan også indgå i en funktion, hvis opgave er at forhindre en farlig bevægelse.

Så får den en anden betydning set fra et sikkerhedsperspektiv.

Den nye maskinforordning omtaler sikkerhedskomponenter og omfatter blandt andet ventiler med yderligere funktioner til fejldetektering, når de anvendes til styring af farlige maskinbevægelser. Også sikkerhedsanordninger i hydrauliske kredsløb, som skal forhindre, at en last falder, er med blandt eksemplerne.

Det viser, hvor tæt hydraulik og maskinsikkerhed hænger sammen.

Det er ikke altid nok at spørge, om en ventil fungerer. Spørgsmålet kan også være, hvad der sker når den ikke fungerer.

Kan lasten falde? Kan en cylinder begynde at bevæge sig? Bliver fejlen opdaget? Går maskinen til en sikker tilstand?

Det er den type spørgsmål, der ligger bag begrebet funktionel sikkerhed.

Højt tryk og lagret energi forsvinder ikke med digitaliseringen

Samtidig er det vigtigt ikke at lade diskussionen om software og elektronik overskygge de klassiske hydrauliske risici.

Et hydraulisk system kan indeholde meget store energimængder.

Slanger og rør arbejder under højt tryk. En akkumulator kan indeholde lagret energi, selv om pumpen er slukket. En cylinder kan holde en løftet last, og et system kan forblive tryksat længe efter, at maskinen er slukket.

Maskinforordningen indeholder derfor også velkendte krav, som er direkte relevante for hydraulik. Ledninger, der transporterer væsker, især under højt tryk, skal kunne modstå de belastninger, de udsættes for, og være monteret eller beskyttet, så et brud ikke skaber risiko.

Maskinen skal også kunne isoleres fra sine energikilder, og resterende eller lagret energi skal kunne ledes bort, uden at mennesker udsættes for fare.

For hydraulikpersonale er dette næppe nye problemer. Men de viser, hvorfor maskinsikkerhed skal omfatte hele maskinens livscyklus og ikke kun konstruktionen.

En slukket maskine er ikke nødvendigvis en energifri maskine.

Vedligehold er også en del af sikkerheden

Hydrauliske systemer ændrer sig i løbet af deres levetid.

Slanger ældes. Tætninger slides. Ventiler kan begynde at lække internt. Forurening påvirker komponenter, og indstillinger kan ændre sig. Komponenter udskiftes, og maskiner modificeres.

Maskinforordningen stiller derfor krav, som berører muligheden for at udføre vedligehold, justering, rengøring og service på en sikker måde.

Udgangspunktet er, at sådant arbejde skal kunne udføres, når maskinen står stille. Hvor dette ikke er muligt, skal der være andre foranstaltninger, som gør arbejdet sikkert.

Instruktionerne skal også indeholde information om de kontroller og det vedligehold, der kræves af sikkerhedsmæssige grunde, og, når det er relevant, hvilke komponenter der udsættes for slid, og hvilke kriterier der gælder for udskiftning.

For hydraulikbranchen er dette væsentligt. En sikker konstruktion skal også kunne forblive sikker efter mange års brug.

Dokumentationen bliver mere digital

Den nye forordning er samtidig tilpasset en mere digitaliseret arbejdsform.

Brugsanvisninger kan under visse forudsætninger stilles til rådighed digitalt. Brugeren skal kunne få adgang til, downloade, gemme og udskrive informationen, og producenten skal sikre, at instruktionerne er tilgængelige i den periode, som regelsættet kræver.

For serviceorganisationer kan digital dokumentation give praktiske fordele. De rigtige instruktioner til for eksempel trykaflastning, komponentudskiftning og sikker adgang kan gøres lettere tilgængelige dér, hvor arbejdet faktisk udføres.

Men digitaliseringen medfører også nye spørgsmål.

Cybersikkerhed kan blive hydraulisk sikkerhed

Når maskiner bliver opkoblede, opstår der risici, som næppe blev forbundet med traditionel hydraulik.

Antag, at en arbejdsmaskine har elektronisk styret hydraulik og kan opdateres, diagnosticeres eller kommunikere med andre systemer via netværk.

Hvis nogen uautoriseret kan påvirke sikkerhedskritiske parametre eller software, er problemet ikke kun digitalt. Resultatet kan i sidste ende blive en fysisk bevægelse af en hydraulikcylinder eller hydraulikmotor.

Den nye maskinforordning tager derfor i højere grad hensyn til beskyttelse mod manipulation af sikkerhedsrelevante styresystemer.

Grænsen mellem safety og security bliver dermed mindre tydelig.

For hydraulikbranchen betyder det, at cybersikkerhed i visse maskiner kan blive en del af arbejdet med at forhindre farlige hydrauliske bevægelser.

Risikovurderingen er central

På trods af ny teknologi bygger meget af maskinsikkerheden stadig på et velkendt grundlag: risiciene skal identificeres og håndteres.

Producenten skal vurdere, hvilke risici maskinen medfører, og konstruere den med hensyn til resultatet. Risici skal så vidt muligt elimineres gennem konstruktionen, derefter reduceres gennem beskyttelsesforanstaltninger, og resterende risici håndteres gennem information og instruktioner.

For et hydraulisk system kan spørgsmålene for eksempel handle om, hvad der sker ved slangebrud, ventilfejl, uventet start, fejl i styresystemet, overtryk eller tab af elektrisk forsyning.

Risikovurderingen bliver derfor forbindelsen mellem forordningens overordnede krav og de tekniske løsninger, konstruktøren vælger.

Hvordan en sådan risikovurdering kan gennemføres for hydrauliske systemer, vender Fluiden tilbage til i næste del af artikelserien.

Standarderne hjælper konstruktøren

EU-forordningen beskriver de grundlæggende krav, men konstruktøren har også brug for praktiske værktøjer til at omsætte dem til tekniske løsninger.

Her får standarderne en central rolle.

For hydrauliske systemer er SS-EN ISO 4413 en vigtig standard. Den omhandler generelle regler og sikkerhedskrav for hydrauliske systemer og komponenter og omfatter blandt andet konstruktion, installation, anvendelse og vedligehold.

Dertil kommer standarder for for eksempel risikovurdering og sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer.

For den, der konstruerer moderne elektrohydrauliske systemer, bliver det derfor vigtigt ikke kun at forstå hydraulikken, men også hvordan den samspiller med maskinens øvrige sikkerhedssystemer.

Hvad sker der, når en gammel maskine bygges om?

Et andet spørgsmål, som bliver særligt interessant for hydraulikbranchen, er, hvad der sker, når eksisterende maskiner moderniseres.

Det er almindeligt, at ældre maskiner får nye hydrauliske komponenter, elektroniske ventilblokke, PLC-systemer, følere, radiostyring eller helt nye funktioner.

Den nye maskinforordning indeholder et udtrykkeligt begreb for væsentlig ændring af en maskine.

Det betyder ikke, at en almindelig komponentudskiftning eller en normal reparation automatisk gør nogen til producent af en ny maskine. Men større fysiske eller digitale ændringer, som påvirker sikkerheden, kan få betydning for, hvem der bærer ansvaret, og hvilke krav der skal opfyldes.

For hydraulikvirksomheder, som bygger om og moderniserer maskiner, er dette et spørgsmål, som fortjener betydeligt mere opmærksomhed.

Fluiden vil derfor bruge en separat artikel på netop ombygning og modernisering.

Det er tid til at begynde forberedelserne

Den 20. januar 2027 nærmer sig hurtigt, og for maskiner, der udvikles i dag, er datoen meget relevant.

For hydraulikbranchen handler forberedelserne ikke om at kassere tidligere viden om maskinsikkerhed. Det handler snarere om at forstå, hvordan den viden passer ind i en maskinverden, hvor hydraulik, elektronik og software bliver stadig mere tæt forbundne.

Producenter og konstruktører skal forstå det nye regelsæt. Service- og ombygningsvirksomheder skal vide, hvornår deres arbejde kan påvirke maskinens sikkerhed og ansvarsforhold. Og brugere skal kunne vedligeholde og anvende systemerne, uden at den sikkerhed, som er bygget ind fra starten, går tabt.

Hydraulikken fortsætter med at skabe kraften og bevægelsen.

Men sikkerheden omkring den bliver stadig mere systemovergribende.